Velkommen

Hos Golden Artist Colors er det kunstnere der udvikler vores kreativitet. Mange af vore produkter, hele produktserier, kom til verden som en løsning på et individuelt problem eller opfyldelsen af et behov hos en lille gruppe kunstnere. Det er ikke blot en nedarvet tradition, men en måde vi vil fortsætte at arbejde på. For os ligger den store værdi i det tætte, personlige forhold vi gennem årene har oparbejdet til kunstnere og vi vil fortsætte med at involvere dem i mange sider af vores produktion.

Vores firma er vokset hurtigt i den korte tid vi har eksisteret, og i takt med at vi er blevet større har vi i væsentligt omfang udbygget den service vi yder. Ud over at fremstille kunstnerprodukter, stiller vi vores ekspertise til rådighed, til gavn for både kunstnere, konservatorer og kunstverdenen. Vi har forsøgt at fortælle om vores service og rådgivning i artiklen nedenfor, for at give et overblik over alt hvad vi foretager os hos GOLDEN. Enkelte afsnit vil måske pirre Deres nysgerrighed og tjene som en henvisning til vores mere dybgående information. De er altid velkommen til at kontakte, os og vi vil gøre alt for at hjælpe Dem.

Kunstnere er med til at fortælle hvem vi er og hvad vi forestillede os vi kunne være. Som producenter af værktøjer der udvider grænserne for hvad der kan fremstilles af kunst, føler vi os ansvarlige for at sikre den fortsatte eksistens af disse værktøjer. Vores mål er at fremstille materialer der gør det muligt at føre de nyeste idéer ud i livet, i et frugtbart samarbejde med de kunstnere der vil være med til at føre vores arv videre i fremtiden.

Mark Golden, CEO

GOLDEN Special Purpose Acrylic Polymers

GOLDEN Special Purpose Acrylic Polymers

GAC 100 - Universal Acrylic Polymerer er velegnede når det gælder om at fortynde og strække farverne, ligesom de medvirker til at øge smidigheden og perfektionere overfladen. De gennemvæder også tørstofferne hurtigere end andre polymerer og er hensigtsmæssige at arbejde med for den kunstner, der selv blander sine farver. De er også ideelle som grundere, når man vil undgå misfarvning (SID: Support Induced Discoloration).

GAC 200 - Acryl Polymer for Increasing Film Hardness er den stiveste og mindst fleksible af typerne. Ideel at blande med acrylfarver når overfladens hærdning skal øges og dens tilbøjelighed til at forblive klæbrig skal mindskes. God at blande i acrylfarver, som skal påføres uporøse flader som fx glas eller plastik. Bliver klar og skinnende (glossy) når den tørrer. Uegnet til at blive påført bøjelige flader.

GAC 400 - Acrylic Polymer for Stiffening Fabrics bliver hård og stiv i tør tilstand.
Med den er det muligt at forme ganske lette tekstiler som bomuld og hør så de kan stå af sig selv og holde formen.

GAC 500 - Acryl Polymer for Self-Levelling Applications hjælper med til at balancere hårfint mellem stivhed og smidighed i overfladen. Så længe blandingen ikke er tør, kan den løbe sammen og blive glat. I tør tilstand fremstår den med en blank (glossy) og gennemsigtig overflade. Den gør også overfladen mindre sart og mindsker dens tilbøjelighed til at forblive klæbrig. Blandet med en Airbrush Transparent Extender kan den også sprøjtes på som et isolerende lag.

GAC 700 - Acryl Polymer for Increasing Film Clarity er polymeren frem for alle andre, når det gælder om at gøre overfladen fuldkommen transparent. Bliver desuden meget blank (gloss) og bliver halvhård.

GAC 800 - Acrylic Polymer for Reducing Craze er det bedste middel når "pytter" af farve skal forblive lige så glatte og jævne i overfladen i tør tilstand, som de er, når de er våde. Andre GAC Polymerer, der tilsættes "pytter" af farve får overfladen til at krympe og dermed krakelere. GAC 800 gør overfladen  blank og smidig når den tørrer, men kun delvis klar. Egner sig også fint som grunder på kridtholdige og andre sugende flader.

GAC 900 - Acrylic Polymer for Clothing Artists kan blandes med GOLDEN acrylfarver, der dermed gøres specielt egnede som tekstilfarver til brug for airbrush, stofmaling- og stoftrykteknikker. Efter korrekt varmefiksering kan de farvede tekstiler tåle finvask.
BEMÆRK: Passende ventilation er påkrævet, når GAC 900 skal varmefikseres, eftersom der under processen udløses små mængder formaldehyd. UEGNET FOR BØRN.