Velkommen

Hos Golden Artist Colors er det kunstnere der udvikler vores kreativitet. Mange af vore produkter, hele produktserier, kom til verden som en løsning på et individuelt problem eller opfyldelsen af et behov hos en lille gruppe kunstnere. Det er ikke blot en nedarvet tradition, men en måde vi vil fortsætte at arbejde på. For os ligger den store værdi i det tætte, personlige forhold vi gennem årene har oparbejdet til kunstnere og vi vil fortsætte med at involvere dem i mange sider af vores produktion.

Vores firma er vokset hurtigt i den korte tid vi har eksisteret, og i takt med at vi er blevet større har vi i væsentligt omfang udbygget den service vi yder. Ud over at fremstille kunstnerprodukter, stiller vi vores ekspertise til rådighed, til gavn for både kunstnere, konservatorer og kunstverdenen. Vi har forsøgt at fortælle om vores service og rådgivning i artiklen nedenfor, for at give et overblik over alt hvad vi foretager os hos GOLDEN. Enkelte afsnit vil måske pirre Deres nysgerrighed og tjene som en henvisning til vores mere dybgående information. De er altid velkommen til at kontakte, os og vi vil gøre alt for at hjælpe Dem.

Kunstnere er med til at fortælle hvem vi er og hvad vi forestillede os vi kunne være. Som producenter af værktøjer der udvider grænserne for hvad der kan fremstilles af kunst, føler vi os ansvarlige for at sikre den fortsatte eksistens af disse værktøjer. Vores mål er at fremstille materialer der gør det muligt at føre de nyeste idéer ud i livet, i et frugtbart samarbejde med de kunstnere der vil være med til at føre vores arv videre i fremtiden.

Mark Golden, CEO

GOLDEN Malemidler
GOLDEN Malemidler

GOLDEN MalemidlerGOLDEN Malemidler

Acrylic Glazing Liquid
Acrylic Glazing Liquid kan blandes med GOLDEN acrylfarver, så den kan bruges indendørs til lasering på vægge og møbler. Acrylic Glazing Liquids langsomme tørretid gør det muligt at arbejde med mange forskellige laserings- og marmoreringsteknikker, som normalt kun opnås med oliefarver. Også for kunstmalere er dette et fremragende malemiddel. Fås i Gloss og Satin.

Polymer Medium (Gloss)
Polymer Medium (Gloss) er et flydende, allround malemiddel, som egner sig godt til lasering, som strækmiddel, til at fremhæve glans (gloss) og gennemsigtighed og til yderligere at perfektionere overfladen. Den giver acrylmalingen egenskaber som en traditionel, harpiksholdig oliemaling, idet farverne på samme måde kan påføres med bløde strøg, der løber sammen.

Fluid Matte Medium
Fluid Matte malemiddel  egner sig fint som strækmiddel. Det nedsætter glansen (gloss) og hjælper til at perfektionere overfladen. Egner sig især til at blande med GOLDEN Fluid acrylfarver, når glansen skal dæmpes uden at konsistensen påvirkes.

Matte Medium
Matte malemiddel er et allround middel med en konsistens, så det kan hældes ud af beholderen. Kan bruges som strækmiddel, til at dæmpe glansen og perfektionere overfladen. Den kan også bruges som en næsten klar malegrund på lærred, i stedet for gesso.

Airbrush Transparent Extender
AirbrushTransparent Extender er specielt udviklet til at øge transparensen og hærde overfladen i Airbrush farverne. Bland den med GOLDEN Airbrush farver indtil den ønskede transparens er opnået.

Airbrush Medium
Airbrush malemiddel er fremstillet specielt for at gøre GOLDEN Fluid acrylfarver anvendelige i en airbrush-pistol. Det hindrer effektivt farverne i at klumpe og samle sig om dyssen under brug. Blandingen kan sprøjtes på tekstiler. Midlet kan også bruges til at strække andre GOLDEN acrylprodukter med, som fx Iridescent/Interference acrylfarver og Gesso, så de kan bruges som airbrushmaling.
BEMÆRK: Airbrush Malemiddel er IKKE egnet til at blive blandet med Airbrush farver. (Brug Airbrush Transparent Extender til dette formål).

Silkscreen Medium
Silkscreen Malemiddel er et vandbaseret program, der er fremstillet specielt til at blande med GOLDEN Acrylfarver, så de kan bruges til silketryk. Det forhaler tørretiden og forlænger dermed den tid man har til arbejde med farverne.
BEMÆRK: Silkscreen Malemiddel kan IKKE bruges som almindelig tekstilfarve.