Velkommen

Hos Golden Artist Colors er det kunstnere der udvikler vores kreativitet. Mange af vore produkter, hele produktserier, kom til verden som en løsning på et individuelt problem eller opfyldelsen af et behov hos en lille gruppe kunstnere. Det er ikke blot en nedarvet tradition, men en måde vi vil fortsætte at arbejde på. For os ligger den store værdi i det tætte, personlige forhold vi gennem årene har oparbejdet til kunstnere og vi vil fortsætte med at involvere dem i mange sider af vores produktion.

Vores firma er vokset hurtigt i den korte tid vi har eksisteret, og i takt med at vi er blevet større har vi i væsentligt omfang udbygget den service vi yder. Ud over at fremstille kunstnerprodukter, stiller vi vores ekspertise til rådighed, til gavn for både kunstnere, konservatorer og kunstverdenen. Vi har forsøgt at fortælle om vores service og rådgivning i artiklen nedenfor, for at give et overblik over alt hvad vi foretager os hos GOLDEN. Enkelte afsnit vil måske pirre Deres nysgerrighed og tjene som en henvisning til vores mere dybgående information. De er altid velkommen til at kontakte, os og vi vil gøre alt for at hjælpe Dem.

Kunstnere er med til at fortælle hvem vi er og hvad vi forestillede os vi kunne være. Som producenter af værktøjer der udvider grænserne for hvad der kan fremstilles af kunst, føler vi os ansvarlige for at sikre den fortsatte eksistens af disse værktøjer. Vores mål er at fremstille materialer der gør det muligt at føre de nyeste idéer ud i livet, i et frugtbart samarbejde med de kunstnere der vil være med til at føre vores arv videre i fremtiden.

Mark Golden, CEO

'Working Artists'. Et træningsprogram


 

'Working Artists'. Et træningsprogram

De fleste mennesker lærer bedst ved at prøve sig frem. GOLDENS Working Artists Program (GOLDENS professionelle kunstmalerprogram) gør det muligt at eksperimentere og lege med de mange muligheder, som GOLDENs produkter rummer, at udveksle erfaringer og at deles om de tekniske informationer. De udøvende kunstnere er folk med universitetsuddannelser i kunst eller pædagogik. De fleste af dem er selv aktive/udøvende kunstnere med eget atelier. De udstiller løbende, både nationalt og internationalt, alene og/eller sammen i grupper. Der er knap tredive kunstnere beskæftiget i Working Artists programmet.

Working Artists kunstnerne modtager omfattende undervisning, der har til formål at udvide deres kendskab til produkterne og maleteknikkerne, både teoretisk og praktisk. Hver kunstner videreformidler herefter sin praktiske og teoretiske viden i forelæsninger og interaktiv holdundervisning, hvor deltagerne får demonstreret og også selv kan afprøve GOLDEN akrylfarvernes mange forskellige egenskaber.

Working Artists programmet omfatter også et kursus for detailhandelen. Det giver ansatte i butikkerne en mulighed for at erhverve et dybtgående kendskab til GOLDENs varesortiment og akrylfarverne generelt. Deltagerne laver mindst 15 informationstavler som fortæller kunderne om maleteknikker. Dette program er med til at øge de ansattes fortrolighed med den opgave det er at forstå kundernes ønsker og behov.


Contact

Golden Working Artists
Patti Brady, Program Director
10 Woodland Drive
Greenville, SC 29617 USA
Phone: 864-467-1985
Fax: 864-467-1803

 

© Golden Artist Colors, Inc.